Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Burkina Faso


Følgende er fra vores internationale aktivitetsrapport fra 2008. Teksten opdateres årligt.



Foto: © Elisabeth Griot / MSF
Læger uden Grænser decentraliserer plejen til mennesker, der lever med hiv/aids i to distrikter i Ouagadougou, og øger antallet af plejesteder. Landechef for Læger uden Grænser i Burkina Faso, Francois Giddey, forklarer:

 

”Ved at lade andet uddannet sundhedspersonale end læger udføre kliniske opgaver, når lægerne er travle, har gjort det muligt at decentralisere behandlingen. Det har spredt arbejdsbyrden og hjulpet os med at overkomme manglen på læger. Decentraliseret behandling giver lettere adgang til behandling for mange mennesker.”

 

I september 2008 havde Læger uden Grænser behandlet 4.275 patienter, 3.410 af dem, herunder 126 børn, var begyndt på antiretroviral medicin mod hiv/aids. I gennemsnit er der omkring 100 nye tilfælde om måneden.

 

Gadepiger i Ouagadougou
Læger uden Grænser har hjulpet gadepiger i Ouagadougou med sundhedsydelser til dem og deres børn siden 2005. Pigerne er særligt sårbare, fordi de fleste er adskilt fra deres familie. De er mindreårige med meget lidt uddannelse, og de har ingen til at beskytte dem. For at overleve begynder mange af pigerne på prostitution. De er både i fysisk og psykisk risiko, og mange bliver ofre for seksuel vold. Samtidig lider de under stigmatisering og diskrimination. På grund af deres marginaliserede situation har de ikke adgang til sundhedsydelser. Selv hvis de havde, passer normale tilbud ikke på deres situation.

 

Læger uden Grænser tilbød behandling af seksuelt overførte infektioner og rådgivning og konsultationer i forbindelse med graviditet. Læger uden Grænser tilbød også behandling til ofre for seksuel vold og ydede psykologisk hjælp. I løbet af 2008 foretog Læger uden Grænser flere end 2.500 konsultation. Af dem var 500 psykologisk hjælp og 160 var behandling af børn.

I december overleverede Læger uden Grænser programmet til en lokal NGO, Keoogo, som har hjulpet gadebørn i Burkina Faso i flere år. Keoogo vil fortsætte programmet, og med tiden udvide det til at omfatte flere ydelser

.

Behandling af akut underernæring og malaria i nord
I Yako- og Titao-distrikterne i det nordlige Burkina Faso behandler Læger uden Grænser børn, der lider af underernæring. Underernæring er naturligt forekommende og under den årlige ’sultsæson’, når sidste års høst er brugt op, bliver særligt børn under fem år berøvet de næringsstoffer de har brug for.

 

Læger uden Grænser behandler med ’spiseklar terapeutisk mad’, der er klar til brug og som familier kan bruge derhjemme til at brødføde deres underernærede børn. Det betyder, at kun akutte tilfælde er nødt til at blive indlagt.

 

I løbet af den værste periode, i september, indlagde Læger uden Grænser i gennemsnit 600 hver uge på sine klinikker.

 

”Vi fokuserer på børn under fem år, da de er de mest sårbare over for fejlernæring," siger Jean-Luc Anglade, Læger uden Grænsers programchef for Burkina Faso.

 

”Underernæring under opvæksten er en underliggende dødsårsag for så mange børn, men det får kun lidt offentlig opmærksomhed. Små børn har brug for den rigtige mængde af både makro- og mikro-næringsstoffer i deres kost."

 

Mange lider også af malaria
Siden programmet blev lanceret i september 2007, er mere end 23.440 børn blevet optaget. Af dem kom 88 procent sig.

 

Mange børn i Burkina Faso lider også af malaria. Mellem 65 og 70 procent af de børn der bliver optaget i ernæringsprogrammet, i de sidste måneder af året hvor malaria er på sit højeste, har også malaria. Læger uden Grænser behandlede i alt flere end 10.700 børn mod malaria.

 

Sidst opdateret: 06. nov 2009

 

Burkina Faso

Indbyggere: 15,2 mio.

Forventet levealder: 51 år

Børnedødelighed: 169 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2009: 285

MSF har arbejdet i Burkina Faso siden 1995

Kilder: MSF og WHO.
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000