Læger uden Grænsers grundlæggende ideer tager deres udspring i vores særlige historie. Vores opgaver er at:
Principper og regler
Da Læger uden Grænser blev oprettet i 1971 formulerede man sit formål i et charter. Det beskriver essensen af Læger uden Grænser - en forening baseret på frivillige, som yder neutral, upartisk og uafhængig medicinsk hjælp under en vis risiko.
Læs charteret her
I takt med at organisationen voksede, opstod der behov for en uddybning af Læger uden Grænsers grundlæggende værdier. Det skete med Chantilly-erklæringen i 1995.
Læs Chantilly-erklæringen
Verden har ændret sig meget siden midten af 1990’erne og i 2006 vedtog Læger uden Grænser La Mancha aftalen, som ridser vigtige nutidige aspekter op og peger på fremtidige udfordringer.
Læs La Mancha-aftalen
Medlemskab
Læger uden Grænser er en organisation af udsendte. Det er vigtigt for os i Danmark at opretholde en tæt forbindelse med arbejdet i projekterne. Derfor skal man for at blive medlem af den danske afdeling af Læger uden Grænser og opnå stemmeret ved generalforsamlingen have været udsendt til feltarbejde i mere end seks måneder eller have gennemført mindst to missioner.
Man kan også opnå medlemsskab ved at have været ansat eller tilknyttet som frivillig til Læger uden Grænser i mere end et år.
Lovmæssig status
Læger uden Grænser er registreret i Danmark som en fond, Læger uden Grænsers Fond, der har en bestyrelse med otte medlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling.
Læs vedtægterne for Læger uden Grænsers fond
Brugen af navnet Médecins Sans Frontières eller den danske oversættelse Læger uden Grænser sker i Danmark efter tilladelse fra Læger uden Grænsers internationale kontor.
Vision for Læger uden Grænser i Danmark
Bestyrelsen for Læger uden Grænser har fastsat mål for organisationens arbejde i Danmark.