Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver vi
Sydsudan
Darfur
Flygtninge
Hiv/aids
Seksuel vold
Underernæring
Adgang til Livsvigtig Medicin
MSF og videnskab
Hvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvad laver vi

 

Læger uden Grænser og videnskabeligt arbejde



Tuberkuloselaboratorium i Mathare, Kenya 
Foto: © Matthew Smeal
Læger uden Grænser (MSF) er kendt for at yde medicinsk nødhjælp til ofre for krige og katastrofer, men kun få kender til MSF´s videnskabelige arbejde.

 

Hundredvis af MSF-studier er gennem årene publiceret i over 80 videnskabelige tidskrifter, og studierne har ofte været med til at ændre praksis i felten både for MSF og for de lande, MSF arbejder i.

 
Forskning og etik i MSF

MSF oprettede i 2001 en etisk komité (Ethics Review Board) med det formål at beskytte patienter, der deltager i MSF´s forskning.
Fri adgang til database

 

 

Læger uden Grænsers videnskabelige artikler er nu gjort frit tilgængelige for forskere, studerende og alment interesserede på internettet. På hjemmesiden http://fieldresearch.msf.org/msf/ kan du søge i et stort artikelarkiv uden brug af brugernavn eller password.

 

Læs mere om projektet.

 

 

 

 

 

 

 

Ethics Review Board skal blandt andet sikre:

  • partnerskab og samarbejde med nationale og internationale forskere samt med det samfund og de personer, der indgår i forskningen
  • at forskningen gavner de patienter, der indgår i projekterne, samt fremtidige patienter
  • at fordelene for den offentlige sundhed ved forskningen opvejer mulige skadevirkninger mod det enkelte menneske og samfundet
  • at forskningen er videnskabeligt valid
  • patienternes fortrolighed
  • at patienterne giver informeret samtykke

Ethics Review Board arbejder efter internationale standarder (herunder blandt andet Helsinki-deklarationen og CIOMS' retningslinier). 

 

Formanden for Ethics Review Board udpeges af MSF´s medicinske direktører, og formanden peger dernæst på de øvrige seks medlemmer. Alle har forskellig faglig baggrund, og alle har kompetence til at vurdere forskning. Ingen må arbejde for MSF, mens de sidder i Ethics Review Board.

 

MSF´s forskning skal også godkendes af nationale videnskabsetiske komitéer, såfremt de findes i landet, MSF forsker i.

 


Epicentre og MSF udførte i april 1992 en ernæringsundersøgelse, der viste svær underernæring i Somalia
Foto: © John Reardon/MSF

Epicentre
I 1987 etablerede MSF et epidemiologisk forskningscenter, Epicentre, i Paris. Formålet er bidrage til forbedring MSF arbejde i felten. Siden 1996 har Epicentre samarbejdet med Verdenssundhedsorganisationen om epidemiologisk forskning og respons på sygdomsudbrud.

 

Videnskabelige dage

Hvert år deler MSF sin viden med andre på en såkaldt "Scientific Day". Det foregår i London og Paris. Se resuméer og præsentationer fra de seneste års Scientific Day i London på MSF UK´s hjemmeside. Læs også om den seneste Scientific Day i Paris på Epicentres hjemmeside.

 

Medicin mod oversete sygdomme
Efter i mere end 30 år at have været vidne til de menneskelige omkostninger af manglen på effektiv medicin mod en række tropesygdomme grundlagde MSF i 2003 sammen med en række ansete sundheds- og forskningsinstitutter non-profit organisationen "Drugs for Neglected Diseases Initiative", DNDi.  

 

Formålet med DNDi er at udvikle medicin mod sygdomme, som rammer verdens fattigste befolkninger. 

 

Udsendelse og videnskabelig arbejde
MSF rekrutterer og udsender ikke forskere, men i forbindelse med arbejdet i et projekt kan forskning indgå.

 

Sidst opdateret: 18. sep 2008

 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000