Hvad laver vi

Flygtninge: Hvad er en flygtning?

Ifølge FN´s flygtningekonvention fra 1951 er en flygtning en person, der forfølges og derfor flygter til et andet land på grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til særlige sociale/idealistiske grupper.

Det er jo en meget kompleks definition, og dertil kommer, at flere af de nævnte faktorer ofte optræder samtidigt.

Hvis man er flygtet til et andet land, er man officielt flygtning. De internationale love og konventioner
har defineret nogle rettigheder for flygtninge.

Regeringen i det land, flygtningen har søgt tilflugt i, er ansvarlig for den flygtedes velfærd.

FN´s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er ansvarlig for at sikre respekt for flygtninges rettigheder, inklusiv:

1. Retten til at søge asyl
2. Retten til at blive beskyttet mod vold eller tvungen hjemsendelse
3. Retten til at få hjælp (mad, vand, husly, lægehjælp)
4. Retten til en varende løsning, enten at vende tilbage til hjemlandet, når det er trygt, at blive i tilflugtslandet eller at bo i et tredje land

Dog beskytter reglerne ikke altid i praksis mod vold eller videre flugt.

Siden 1951 har imidlertid et andet fænomen den tvivlsomme ære at have vundet frem i verden. Som fordrevet i sit hjemland er man ikke officielt betragtet som flygtning. I stedet er man en internt fordrevet person eller ´internally displaced person´ (IDP´er).

Internt fordrevne har måske forsøgt at krydse en grænse til et andet land for at finde sikkerhed. Men måske har der været for langt at gå - man er muligvis underernæret eller syg -, voldsramt eller blevet stoppet af vagter, så man må blive i sit eget land.

Der var i 2006 21,3 millioner internt fordrevne mennesker i verden med de højeste antal i Colombia (næsten tre millioner), DR Congo (flere end to millioner) og Sudan (5-7 millioner). IDP´er har færre rettigheder end ´officielle´ flygtninge og ingen status under international lov som konventionsflygtninge.

Chancerne for at finde sikkerhed, mad og husly er afhængige af landets politiske klima. Regeringen skal beskytte og hjælpe flygtningene, men er i nogle tilfælde selv en aktiv udøver af den vold, der præger landet.

Flygtninge er ofte totalt afhængige af lokale eller internationale nødhjælpsorganisationer.


/ls