|
En vigtig del af forebyggelsen af sovesyge er, tetse-flue net, lige som her tæt ved en flod, hvor børn ofte leger.Foto: © Roger Job |
Beskrivelse af sygdommen
Afrikansk sovesyge (trypanosomiasis) skyldes Trypanosoma brucei parasitten, der overføres ved bid fra tsetsefluen.
Når fluen bider, trænger parasitten ind i blodbanen, hvorfra den også kan inficere lymfe- og centralnerve-systemet. Parasitten formerer sig i blodet, og når en ny flue bider det inficerede menneske, kan denne flue selv blive smittet og i løbet af fire til seks uger smitte nye mennesker.
Parasitten findes i to underarter, der giver to forskellige sygdomsforløb. Trypanosoma brucei gambiense er årsag til en infektion, som kan vare i adskillige år for til sidst at forårsage koma - en dyb bevidstløshed, hvor den syge ikke kan vækkes, heraf navnet "sovesyge".
Inkubationstiden - perioden fra smitte til udbrud - varierer fra et par dage til nogle uger. Der kan komme en lokal infektion med et to til ti centimeter rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme lymfeknuder og dårlig almentilstand med feber, muskel- og ledsmerter. Udslæt kan også forekomme. Op til to år efter smitten begynder symptomer på infektion i hjernen, hvilket medfører forvirring, omvendt døgnrytme, demens og kramper. Den smittede bliver tiltagende mentalt svækket. Når centralnervesystemet er tilstrækkelig påvirket, kan den smittede ikke helbredes og dør til sidst - eventuelt som følge af andre infektioner, der kan støde til den primære sygdom.
Den anden form for sovesyge, Trypanosoma brucei rhodesiense, udvikler sig hurtigere. Feber er hovedsymptomet, men alle stadier (nævnt ovenfor) kan udvikles hurtigere, og sygdommen forårsager som regel hurtigt død, hvis den ikke behandles.
For at stille diagnosen, skal parasitten påvises i en blodprøve, væske fra lymfeknuder eller rygmarvsvæske. Der findes ingen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig medicinsk forebyggelse, da de kendte midler er relativt giftige.
T. brucei rhodesiense findes i det østlige og sydlige Afrika - i områder med megen kvæg og antiloper. Rhodesiense-arter kan desværre også smitte en række pattedyr, så der findes et såkaldt reservoir i vildtbestanden, hvilket gør arten svær at udrydde.
Epidemiske områder, hvor sovesyge forekommer, er Angola, den Demokratiske Republik Congo, Uganda og Sudan. Sygdommen har alvorlige sociale og økonomiske følger.
Siden 1930'erne har man forsøgt at bekæmpe parasitten, og antallet af smittede har i en periode været faldende. Men ifattigdomsudviklingen og færre overvågningsprogrammer har også betydet, at egentlige epidemier er set både i kendte sygdomsområder og i områder, hvor man ellers anså Tsetsefluen og parasitten for udryddet.
I det akutte sygdomsstadie indsprøjtes stoffer som pentamidin og suramin. Findes parasitten også i centralnervesystemet, bruges midlet melarsoprol. Dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skader på hjernen, men ubehandlet vil en patient med sovesyge altid dø.
Der findes et mere sikkert og effektivt alternativ til melarsoprol. Det hedder eflornithine, og stoffet har formået at få folk ud af deres koma. Imidlertid indstillede medicinalfirmaet Aventis produktionen af eflornithine i 1995 - kun fem år efter, at stoffet blev introduceret. I 1998 meddelte Aventis, at lageret af eflornithine var opbrugt.
Men efter det blev opdaget, at midlet også var virksomt mod uønsket hårvækst, blev det sat i produktion igen, og medicinalfirmaet Sanofi-Aventis har siden indgået en aftale med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der sikrer gratis forsyning af eflornithin indtil 2011.
Læger uden Grænsers indsats
Læger uden Grænser (MSF) har sovesyge-projekter i det centrale og sydlige Afrika.
MSF har i de senere år overgivet nogle af sine aktiviteter til det lokale sundhedspersonale, men overvåger fortsat udviklingen og behandling af sygdommen. Det er også fortsat MSF, der holder øje med medicinforsyningen. Krig og usikkerhed i mange områder har dog tvunget MSF til midlertidigt at indstille eller helt lukke ned for nogle af projekterne.
For at vinde kampen mod sovesyge skal mobile lægehold inddrages. De skal identificere de smittede og foretage laboratorietests. De smittede skal nøje overvåges og behandles med medicin. MSF sørger for at etablere behandlingscentre, hvis der ikke i forvejen findes lokale klinikker. Derudover tager MSF sig af oplæring af og tilsyn med de lokale sundhedsarbejdere.