Medicinsk leksikon

 

Leishmaniasis (kala azar) 

Beskrivelse af sygdommen

Leishmaniasis skyldes en infektion med en encellet parasit (protozo): leishmania.

 

Der findes 20 typer af leishmania, og de overføres ved bid af den to-tre millimeter lange sandflue, phlebotomus. Sandfluer af hunkøn optager parasitten, når de suger blod fra mennesker eller pattedyr for at opnå den mængde protein, som er nødvendig for at udvikle æg.

I løbet af en periode på fire til 25 dage udvikler parasitten sig inde i sandfluen, hvor den gennemgår en stor forandring. Når den inficerede sandflue stikker for at suge blod næste gang, overfører den parasitten, som formerer sig i ofrets krop og angriber immunforsvaret. Sygdommen kan udslette hele landsbyers befolkning.

Leishmaniasis kan inddeles i tre hovedsymptomer afhængig af infektionen:

1. Visceral leishmaniasis/ kala azar (hindi for 'sort feber') er en generel infektion, der medfører vægttab, træthed, blodmangel og feber. Lever og milt svulmer op, og der er risiko for diarré og anoreksi. Hos personer med svækket immunforsvar ses et mere akut billede med høj feber, mavesmerter, hovedpine og svimmelhed.

Ikke alle smittede mennesker udvikler dog sygdommen. Der er størst risiko for at blive syg, hvis immunforsvaret i forvejen er svækket på grund af underernæring eller hiv/aids. Det er vanskeligt at diagnosticere sygdommen, fordi de tidlige symptomer ligner dem, man får, ved andre, mere almindelige tropiske sygdomme som malaria. En kala azar patient, der ikke behandles, dør i løbet af få måneder.

2. Kutan leishmaniasis er en infektion i huden. Der dannes sår, som har vanskeligt ved at hele. Sårene kan blive op til seks centimeter i diameter, men er normalt mindre. Sårene opstår i ansigtet, på ben og arme og kan være kroniske.

3. Mukokutan leishmaniasis rammer slimhinderne i blandt andet næse og mundhule, og der dannes sår, som kan ødelægge næseborene.

 

Man kan ikke vaccinere mod leishmaniasis, men sygdommen kan behandles. Behandling er dog en specialistopgave, der kræver særligt udstyr, som sjældent er tilgængeligt i fjerne områder uden permanente klinikker.

Sygdommens udbredelse

Leishmaniasis er udbredt i fattige, fjerne og sommetider politisk ustabile områder, hvor meget få har adgang til sundhedshjælp og medicin. Sygdommen findes i 88 lande i verden, og hver år dør 500.000 mennesker af den. 350 millioner mennesker betragtes som værende i smittefare.

På verdensplan er mere end 12 millioner mennesker smittet med leishmaniasis. 90 procent af tilfældene findes i blot fire lande; Bangladesh, Brasilien, Indien og Sudan. I Sudan, som er et af de hårdest ramte lande, er flere end to millioner mennesker smittet.

Hvert år smittes omkring 500.000 mennesker, og de seneste ti år har de forskellige typer af leishmaniasis spredt sig til andre områder af verden.

Mere end 90 procent af tilfældene af visceral leishmaniasis/kala azar findes i Bangladesh, Brasilien, Indien, Nepal og Sudan, men sygdommen findes også i Etiopien, Uganda, Kenya og Somalia.

Mere end 90 procent af tilfældene af kutan leishmaniasis findes i Afghanistan, Brasilien, Iran, Saudi Arabien og Syrien. I disse lande er sygdommen begrænset til få områder.

Sygdommen kan sprede sig i forbindelse med flygtningestrømme, som det er sket i blandt andet Sudan og Afghanistan.

Behandling

Der findes flere typer medicin mod kala azar. Den mest almindelige, pentavalent antimony (sodium stibogluconate), er blevet brugt i 70 år. Den gives gennem et drop, er smertefuld og giftig, har farlige bivirkninger og kan være dødelig. I mange områder - særligt i Indien - er medicinen ikke længere effektiv mod sygdommen.

AmBisome kaldes et mirakelmiddel, fordi det er let at bruge, højst skal indtages i ti dage og næsten ikke har nogle bivirkninger. Ulempen er, at der kun findes én producent, og at medicinen er for dyr for mange patienter.

Miltefosine, et middel mod kræft, viste sig i midten af 1990´erne at være effektivt mod kala azar. Den indtages oralt, men er foreløbig kun registreret til brug i Indien. Behandlingen tager fire uger, og der er begrænsninger for brugen i forhold til gravide og børn.

Paromomycin er et antibiotika, der i 1960´erne ved et tilfælde viste sig at være effektivt mod kala azar. Men forskning og produktion blev stoppet. Den nuværende udgave er ikke registreret nogen steder i verden. WHO og IOWH forsøger at få medicinen registreret til brug i Indien.

 

MSF´s indsats

Leishmaniasis er en af de oversete dræbersygdomme, der forskes i under non-profit organisationen Drugs for Neglected Diseases Initiative, DNDi. DNDi udvikler medicin ud fra eksisterende kemiske forbindelser og støtter og koordinerer forskning, der arbejder med at identificere nye stoffer og udvikle dem til medicin.

MSF arbejder målrettet for at gøre eksisterende medicin billigere og tilgængelig for alle, blandt andet gennem kampagnen 'Adgang til Livsvigtig Medicin'. MSF begyndte at behandle patienter med visceral leishmaniasis/kala azar i 1988.

Senest har MSF udviklet en test, der redder liv. Den tages ved hjælp af en 'målepind', hvilket betyder, at den er egnet til brug i områder, hvor der ikke findes hospitaler eller laboratorier.

Før introduktionen af målepinden døde for eksempel i Sudan 50 procent af alle kala azar-patienter, men nu er situationen markant forbedret. Testen har været i brug i Sudan siden begyndelsen af 2005.

I Sudan bekæmpede MSF udbruddene i 1996 og 2002, hvor et enkelt nødhjælpshold havde 100-150 mennesker i behandling ad gangen. MSF behandler tusindvis af patienter for kala azar i den Øvre Nil-Provins.

I 2005 lukkede MSF´s kala azar-projekt i Um el Kher i staten Gedaref efter ni år. MSF havde behandlet flere end 29.000 patienter og støttet behandling i syv regeringsdrevne klinikker i regionen, som behandlede yderligere tusinder.

I Kenya overvåger MSF konstant regionale udbrud af sygdommen fra et laboratorium i byen Lokichokio. Desuden giver MSF træning, medicin og støtte til andre grupper, som behandler kala azar.

I Etiopien har MSF behandlet flere end 9.300 patienter siden epidemien 1997. MSF driver behandlingscentre i Tigray-regionen og hovedstaden Addis Abeba, hvor organisationen yder medicinsk hjælp og træning.

I 2000 sluttede en medicinsk retssag, hvor MSF opnåede adgang til billig medicin til behandling af kala azar.

I 2006 har de etiopiske myndigheder - presset af MSF gennem tre år - indledt et nationalt program for behandling af kala azar. MSF deltager i programmet i den nationale arbejdsstyrke og gennem tekniske arbejdsgrupper.

Dette er det første nationale behandlings-program i verden for kala azar og et betydeligt skridt for bekæmpelse af den oversete sygdom.