Medicinsk leksikon

Kolera

Beskrivelse af sygdommen
Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, der skyldes bakterien vibrio cholerae. Inkubationstiden - tiden mellem smitteoverførelsen og sygdommens udbrud - er forholdsvis kort: fra mindre end én dag til cirka fem dage.

Kolera udvikler sig i tyndtarmen, hvor vibrio cholera bakterien formerer sig og danner giftstoffer, der påvirker tarmvæggene og medfører en meget kraftig diarré. Væsketabet i forbindelse med diarréen og opkastninger kan være på op til en liter i timen, og det vil hurtigt føre til livstruende dehydrering - underskud af væske i kroppen - chok og efterfølgende død, hvis patienten ikke får øjeblikkelig behandling. Andre symptomer er mavesmerter og let feber. 

 
En kolerainfektion kan også være helt uden symptomer, og de fleste smittede bliver ikke syge. Men derfor kan personen alligevel smitte andre. Når sygdommen optræder, er det i 90 procent af tilfældene i form af mild eller moderat diarré, som er svær at skelne fra andre typer af diarré. Mindre end 10 procent af de smittede udvikler kolera med symptomer på moderat eller alvorlig dehydrering.

Når kolera opstår i områder, der ikke er forberedte på udbruddet, dør op til 50 procent - som regel fordi der ikke er behandlingsfaciliteter, eller fordi behandlingen indledes for sent. Til sammenligning kan en velorganiseret indsats i et land, hvor omfanget af diarré er under kontrol, mindske dødeligheden til under én procent. Dog kan dødeligheden i forbindelse med koleraudbrud i udviklingslande også reduceres markant, hvis der i god tid sættes effektivt og professionelt ind.

Sygdommens udbredelse
Pludselige store udbrud af kolera skyldes som regel forurenet drikkevand, og det er kun sjældent, at kolera bliver overført ved personlig kontakt imellem mennesker. Det kan dog ske ved direkte kontakt med den smittede, med afføring og/eller opkast fra en smittet kombineret med dårlig hygiejne i forbindelse med efterfølgende fødevareindtagelse.

Siden 1817 har der været syv vidtrækkende epidemiudbrud af kolera. De første seks epidemier var forårsaget af Vibrios "klassiske" bakteriestamme og havde sit udspring i Ganges flodens delta ved den Bengalske Bugt. Den syvende epidemi, der skyldes El Tor-stammen af Vibrio bakterien, havde sit udspring i Indonesien i 1961 og har siden hen bredt sig til det meste af Asien og Afrika og til visse dele af Europa. I 1991 blev også Sydamerika ramt, og epidemien har nu bredt sig til hele Latinamerika, hvor der er registreret mere end en million tilfælde. I 1992 dukkede der endvidere en hidtil ukendt variant af Vibrio cholera bakterien, kaldet 0139 Bengal, op i det sydlige Asien. Flere end 60 lande verden over rapporterer i dag om kolera udbrud hvert år, og MSF yder en stor indsats for at begrænse udbredelsen og for at helbrede smittede i alle verdensdele.

Egentlige epidemier udbryder ofte i tætbefolkede og fattige områder som slumkvarterer og flygtningelejre, hvor sanitære forhold og fødevarehygiejnen er dårlig. For eksempel registreredes 70.000 tilfælde og 12.000 døde i løbet af de første uger af en koleraepidemi i flygtningelejre i den Demokratiske Republik Congo i 1994.

Behandling
Det er forholdsvis enkelt at behandle kolera. Men behandlingen skal indledes umiddelbart efter de første symptomer viser sig - ofte i løbet af få timer. De smittede skal have tilført rehydreringsvæsker, der indeholder en blanding af sukker, salte og vand, som erstatning for det væsketab diarréen og opkastninger har forårsaget. Formålet er, at genoprette kroppens naturlige væskebalance og indre miljø, der har betydning for alle organers funktioner, så hurtigt som muligt. Antibiotika gives også nogle gange for at fremme udskillelsen af kolerabakterien og dermed afkorte sygdomsforløbet.

I mange tilfælde består behandlingen i at drikke litervis af ORS (oral rehydration solution), men har et menneske mistet mellem 10 og 15 procent af kropsvægten, er det nødvendigt at tilføre rehydreringsvæsken intravenøst - det vil sige direkte i blodbanen gennem drop. En anden grund til at måtte ty til intravenøs rehydrering kan være, at patienten kaster så voldsomt op, at de derved ikke når at få den ønskede effekt. Kun uddannet personale kan lægge disse drop - og det kan være svært, fordi venerne er indfaldne på grund af væsketabet - og behandlingen skal derfor foregå på hospital eller dertil egnet behandlingscenter.

Der findes i dag ikke en tilstrækkelig effektiv koleravaccine, og den eneste mulighed for at hindre udbredelsen af kolera ligger i at forhindre mennesker i at komme i kontakt med kolerabakterierne i forbindelse med væske- og fødevareindtagelse.

Læger uden Grænsers indsats

Se under diarré.