Medicinsk leksikon

Hepatitis A+B 

Beskrivelse af sygdommen
Hepatitis A og B, eller smitsom leverbetændelse, er en virusinfektion.

Hepatitis A virus findes i tarmen hos mennesker og overføres gennem drikkevand og ikke varmebehandlet mad (salat, skaldyr). Ved dårlig hygiejne kan smitten også ske ved direkte kontakt med en smittet persons afføring. Tiden fra smitte til sygdomsudbrud - inkubationstiden - er 10 til 40 dage, og de første symptomer er nedsat appetit, madlede, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber. Smitsomheden er størst i perioden lige inden, den smittede får gulsot (ikterus), hvor symptomerne er gulfarving af huden, slimhinder og det hvide i øjnene, kitfarvet afføring og mørkfarvet urin. Derefter aftager smitsomheden hurtigt, og efter yderligere en uge anses personen ikke længere for at kunne smitte andre.

Diagnosen hepatitis A stilles ved påvisning af antistoffer mod hepatitis A virus i en blodprøve, og sygdommens sværhedsgrad kan vurderes ud fra de såkaldte levertal. Der findes en vaccine mod hepatitis A, som giver beskyttelse på mere end 95 procent.

Meget få smittede - én ud af tusind - udvikler leversvigt og er dermed i risiko for at dø af sygdommen. Efter overstået sygdom kan man ikke få hepatitis A igen, idet infektion efterlader livslang immunitet (modstandsdygtighed).

Hepatitis B overføres ved kontakt med blod fra en smittet, ved ubeskyttet sex og kan desuden overføres fra en smittet mor til hendes barn i forbindelse med fødslen. I sjældne tilfælde kan et familiemedlem til en person med hepatitis B blive smittet, uden der har været seksuel kontakt eller direkte kontakt med den smittedes blod - muligvis via tandbørster.

Tiden fra smitte til sygdomsudbrud er to til seks måneder, og de første symptomer er dårlig appetit, madlede, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber. Senere ses samme symptomer på gulsot, som ved en hepatitis A infektion. Nogle - cirka en tredjedel af voksne og næsten alle mindre børn - kan have akut hepatitis B uden at mærke noget til det og er derfor i fare for at smitte andre, uden de selv ved det.

Hos omkring en tyvendedel af de smittede kan infektionen blive varig eller kronisk, og cirka en femtedel udvikler over en årrække skrumpelever, som kan medføre svigt af leverens normale funktioner og andre alvorlige komplikationer. Der går i gennemsnit 15 år fra smitten til udvikling af skrumpelever.

Hepatitis B diagnosen stilles ved at påvise hepatitis B virus bestanddele eller antistoffer mod hepatitis B virus i en blodprøve, og sygdommens sværhedsgrad vurderes ud fra "levertallene" - ved kronisk hepatitis B undersøges en vævsprøve fra leveren. Der findes en effektiv vaccine mod hepatitis B.

Sygdommens udbredelse
Hepatitis infektioner er meget udbredte, og i Afrika, Asien og Sydamerika forekommer hepatitis A fortrinsvis blandt børn, og mere end 80 procent af befolkningen over 20 år har antistoffer mod hepatitis A virus som udtryk for tidligere infektion.

Udover de mest almindelige forekommende hepatitis A+B, finder der også hepatitis D og E. Hepatitis E er sjældent forekommende, men Læger uden Grænser (MSF) rykkede dog ud i 2004 til et større hepatitis E udbrud i den konfliktramte Darfur-region i Sudan.

Læger uden Grænsers indsats
Viden om god hygiejne i forbindelse med madlavning, bortskaffelse af affald (også menneskeafføring), personlig vask og viden om seksuel overførsel af smitte reducerer spredningen af både hepatitis A og B. O

Som i mange andre af MSF's projekter gør vi en stor indsats for at uddanne de udsatte befolkningsgrupper og lokalt sundhedspersonale i at forbedre de hygiejniske forhold. Blandt andet er det vigtigt, at mindske risikoen for smitteoverførsel gennem føde- og drikkevarer. Vi etablerer derfor sikre og rene vand- og sanitetsforhold og sørger eventuelt for latriner. Vi rådgiver også om smitteoverførsel gennem seksuel kontakt - her drejer det sig udover hepatitis B også om andre sygdomme som for eksempel hiv/aids.