Medicinsk leksikon

Gul feber

Beskrivelse af sygdommen
Gul feber forårsages af flavivirus. 

Gul feber er en alvorlig virusinfektion, som overføres til mennesker med myg i tropiske områder. Når virus har inficeret blodbanen hos et menneske, bliver det transporteret rundt i
kroppen og formerer sig i forskellige af kroppens celler, blandt andet i leveren, nyrerne og blodkarrene. Derudover påvirkes immunsystemets celler og frigiver en stor mængde signalstoffer, der er årsag til de almindelige sygdomssymptomer som muskelsmerter, hovedpine, diarré og feber. Inkubationstiden fra smitte til sygdom for gul feber er 3-16 dage, og dødeligheden varierer mellem 5 og 50 procent.

I de mindre alvorlige tilfælde falder feberen hos den smittede efter tre-fire dage, og almentilstanden forbedres. Men hos cirka 15 procent kommer feberen igen inden for 24 timer, og situationen forværres drastisk, hvor adskillige systemer i kroppen påvirkes. Der udvikles blodmangel og leverbetændelse, der er årsag til den gulfarvning af huden (gulsot), som har givet sygdommen dens navn. Nyrerne påvirkes også, og der kan opstå blødninger fra mund, næse og mave, som giver blod i opkast og afføring. De fleste som får symptomer på blødninger, dør inden for kort tid.

Virus overføres mellem mennesker ved forskellige myggearter, blandt andet Aedes egyptii, der stikker om dagen og holder til i beboede områder. I nogle tropiske egne eksisterer en oprindelig junglecyklus, hvor myggen suger blod fra en inficeret abe, hvorved myggen får en varig infektion med ophobning af virus i myggens spytkirtler. Et menneske, der opholder sig i området kan tilfældigvis blive mellemvært, når han eller hun stikkes af en inficeret myg. Og når denne person vender tilbage til beboede områder, kan en ny cyklus startes mellem mennesker.

Der findes en vaccine, som er ganske effektiv. Vaccinen indeholder levende virus, og må derfor ikke gives til gravide. Den anbefales i øvrigt til alle i områder, hvor sygdommen findes. I laboratoriet kan man påvise specifikke antistoffer mod gul feber virus i blodet, men først når sygdommen er overstået.

Sygdommens udbredelse
Virus findes hele tiden med et nogenlunde konstant antal sygdomsramte (endemisk) i flere tropiske områder i Afrika og i Latinamerika (Peru, Bolivia, Brasilien). Men af og til ses epidemier, hvor et stort antal mennesker pludseligt får gul feber.

Hvert år registreres cirka 200.000 tilfælde af gul feber, hvoraf 30.000 dør, men antallet af sygdomsstilfælde er i virkeligheden nok langt større, da registreringen i de berørte områder ofte er mangelfuld. I alt findes gul feber i 33 lande og 468 millioner mennesker risikerer at få sygdommen.

Der er endnu ikke set gul feber i Asien.

Læger uden Grænsers indsats
Alarmen til en vaccinationskampagne lyder, når antallet af syge fordobles i to på hinanden følgende uger. Et antal der skal konstateres gennem laboratorieundersøgelser.

Hvis sygdomsbilledet fortsætter i den tredje uge, kontakter Læger uden Grænser (MSF) de nationale sundhedsmyndigheder og sikrer samtidig, at frivilligt medicinsk personale står klar til udsendelse. Herefter bliver vaccinen rekvireret.

Der findes ingen midler, som virker mod gul feber-virus, og er et menneske allerede smittet, udfører MSF symptomatisk behandling på lokale hospitaler eller sundhedsklinikker. Behandlingen omfatter blandt andet antibiotika og intravenøs tilførsel af væske. Desuden isoleres den smittede på grund af fare for smitte.